Uanset hvem man spørger, om de er unge eller gamle, vil man altid have haft en lærer som man aldrig vil glemme og som har gjort sig mindeværdigt bemærket for den pågældende person. Lærere som har formået at påvirke én i en sådan grad, at man ikke ville være ligeså godt stillet foruden. Det er sådan en form for lærer, som jeg stræber efter at være, da jeg selv har været så heldig at have haft en fantastisk musiklærer som ændrede mit liv. 

Det er selvfølgelig et ambitiøst mål at have – og den svære del er naturligvis, hvordan man vil nå dertil. Som lærer er det nok værd at minde sig om, at det er en livslang proces som man aldrig endegyldigt får opfyldt. Men jeg er overbevist om, at visse fundamentale værdier skal indgå i forsøget.

Som lærer vægter jeg først og fremmest klare rammer og tydelige forventninger til mine elever. De skal lære, at det kræver en indsats fra dem selv at indgå i et fællesskab. Samarbejde, tolerance og respekt er nødvendige at arbejde med, hvis man skal skabe og opretholde et sundt fællesskab. Derfor er det også en af mine bestræbelser, at give hver enkelt elev en værdi og en mulighed for at bidrage så meget de kan. For jeg tror på, at alle mennesker inderligt har et potentiale, som blot kræver mod til at få låst op for. Det er derfor en af mine kerneværdier, at have en anerkendende tilgang til alle min elever og deres udfordringer. Elever kræver en rollemodel som virkelig tager sig tid og viser dedikation til ikke blot sit fag men sine elever. Jeg tror på, at en sund klassekultur er det vigtigste at arbejde med for unge mennesker. Fejl skal ses som en chance for at lære og læring skal ses som en værdi i sig selv fremfor et middel til at opnå noget tredje – eksempelvis gode karakterer for karakternes skyld. 

Det hele kan lyde meget ideologisk og storartet, når man får det til at lyde så simpelt. Jeg anerkender at lærergerningen er alt andet end simpel, men derimod, som nævnt, en livslang proces, hvor læreren har til pligt at lære af sig selv og af sine elever ligesom eleverne har pligt til det. Et godt lærer/elev-forhold bygger på gensidighed og jeg tror på, at det kun er igennem denne gensidighed man først rigtigt når sine elever. Man kan ikke forvente af sine elever, at de skal åbne sig op og vise sårbarhed hvis man ikke selv tør det. Og hvordan kan du arbejde med at få unge mennesker til at gro, hvis ikke de tør vise sin sårbarhed og søge din vejledning?  

Denne gensidighed kan vise sig i flere former. Et eksempel kan bl.a. være at man deler ud af sig selv, accepterer og opfordrer kreative udfoldelser men også i form af, at man ser undervisningen som en forlængelse af de elever man har. Det jeg mener er, at undervisningen skal ‘nå’ de elever der undervises. Derfor vægter jeg meget, at undervise med udgangspunkt i elevernes hverdag og forforståelser. Hvad interesserer de sig for og hvad ‘trigger’ deres forståelse og motivation? Her har jeg bl.a. fundet frem til at elementer som teknologi, bevægelse og humor i stor stil kan åbne op for elevers potentialer.

Når man som lærer viser interesse for eleverne, er det kun et spørgsmål om tid, før de begynder at finde interesse i deres lærer. Og så kan en sund undervisning som bygger på gensidighed og respekt rigtig få lov til at blomstre.